Sektion for Kystøkologi
Fokusområder
De centrale emner i forskningen i Sektion for Kystøkologi er:
- Bæredygtig udnyttelse af ressourcer i kystzonen inkluderende lavtrofisk akvakultur og blå biomasse.
- Menneskeskabte påvirkninger af kystøkosystemer og muligheder for at reducere disse påvirkninger.
- Naturgenopretning, monitering og tilstandsvurdering af marine habitater.
Forskningen foregår primært i kystzonen, dvs. i fjorde og kystfarvande.
Resultaterne fra sektionens forskning omsættes i vid udstrækning til praksis gennem myndighedernes forvaltning og af industrien.
Sektionen bidrager desuden til undervisningen på kandidatuddannelserne Bæredygtigt fiskeri og akvakultur og Marin ingeniørvidenskab.
Lokationer
Sektionen holder til i Nykøbing Mors på Dansk Skaldyrcenter og på DTU Lyngby Campus.
Faciliteter
Sektion for Kystøkologi råder over avancerede forskningsfaciliteter, som omfatter et moderne og multifunktionelt klækkeri, et produktionsanlæg i kommerciel skala til afprøvning af metoder til produktion af muslinger, østers og makroalger samt flere forskningsfartøjer og marint måleudstyr.
Desuden driver vi et formidlingscenter på Dansk Skaldyrcenter, hvor børn/unge og offentligheden kan lære om fjordbiologi og -økologi og opleve skaldyrsproduktion.
Sektionsleder
Jens Kjerulf Petersen Professor, Sektionsleder Mobil: 61222429 jekjp@aqua.dtu.dk