Prøvemateriale
Så vidt muligt levende krebsdyr med sygdomstegn, men ellers døde krebsdyr på is. Alternativt kan formalin og/eller alkohol fikserede krebsdyr indsendes. Optimalt bør der indsendes både levende dyr på is sammen med formalin og alkoholfikserede individer.
Kontakt os venligst på Diagnostiktelefonen, tlf. 25 52 05 80 (hverdage kl. 9-15) inden indsendelse af prøver.
Laboratorieundersøgelser
Indsendte krebsdyr kan undersøges histologisk for forandringer i væv og ved PCR for påvisning af virus.
Ætiologi
Taura Syndrom (TS) er en virusbetinget sygdom forårsaget af Taura Syndrom Virus (TSV), et ikke nærmere bestemt virus i familien Dicistroviridae. Der er tale om et enkeltstrenget RNA- virus, og der er fundet forskellige subtyper af dette virus både på genotypisk og serologisk niveau.
Symptomer og patologi
Virus er kun påvist hos rejer af genus Penaeus, hvorunder hører de forskellige typer af tigerrejer, specielt arterne Penaeus vannamei og Penaeus stylirostris, hvor der også ses voldsomme sygdomsudbrud. Andre arter af Penaeus-rejer har vist sig også at være modtagelige for virus med hensyn til at blive inficerede og understøtte virus’ livscyklus, men generelt uden udvikling af sygdom. Udbrud af TS i opdrættede Penaeus-rejer er at opfatte som en yngelsygdom i post-larvestadiet. Under opdrætsforhold ses sygdommen typisk 14-40 dage efter, at rejerne i det første stadie efter larvestadiet udsættes i damme. Der kan ses dødeligheder fra 40-100 %, men der er fundet rejepopulationer, der tilsyneladende er resistente overfor sygdommen.
I det akutte stadie får rejerne en svag rødlig farve, hvor specielt ben og haleviften får et kraftigere rødligt skær. Kutikulaen (skallen) kan føles blødere end på raske dyr. Tarmen vil oftest være fodertom i afficerede dyr.
I det subakutte stadie af sygdommen ses der i kutikulaen diffus, irregulære mørke plamager, der er en form for melanisering. I en population i denne fase vil der stadig kunne findes dyr med rødlig misfarvning og blød kutikula.
Hvis dyrene overlever, vil de skifte skal og overgå til en kronisk fase. I den kroniske fase ses ikke dødelighed direkte relateret til TSV, men dyrene menes at have en større følsomhed overfor stress og miljøændringer med dertil hørende overdødelighed. I det kroniske stadie vil krebsdyrene i varierende omfang være persistent smittet med virus og dermed potentielle smittebærere.
Epidemiologi
Taura Syndrom Virus anses for at være en meget resistent virus. Blandt andet er det vist, at virus kan være infektiv i op til 48 timer i fæces fra fugle, der har spist inficerede rejer.
Virus er kun fundet fra post-larveyngelstadiet og herefter i alle voksenstadier af rejer. Det menes at TSV kan overføres vertikalt. Der er dog ikke nogen eksperimentelle undersøgelser, der underbygger dette. Saliniteten synes at spille en rolle i forhold til frekvensen af sygdomsudbrud, hvor saliniteter under 30 ‰ øger risikoen for udbrud.
Taura Syndrom er udbredt i Syd-, Mellem- og Centralamerika samt i Sydøstasien. Det vides ikke i hvor høj grad, andre typer af krebsdyr end rejer af genus Penaeus er modtagelige for TSV.
Forholdsregler
Det er vist, at der i ferske frosne tigerrejer importeret til konsum kan findes TSV, som stadig er infektiv. Modtageligheden for danske krebsdyrater kendes ikke, men brug af importerede ferske frosne krebsdyr, specielt rejer, som agn i forbindelse med lyst- og erhvervsfiskeri i både fersk- og saltvand må på det kraftigste frarådes.
TS er en liste 1-sygdom i henhold til bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2023 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene. Opstår der mistanke om TS på et akvakulturbrug eller i et vandløb i Danmark skal Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Team Akvakultur, tlf. 72 27 69 00 kontaktes straks.