I Dansk Åleekspeditionen 2014 indgik 23 forskellige forskningsprojekter og 40 forskere fra danske og udenlandske universiteter.
Projekter
Ud over at kortlægge præcis hvor ålens gydning foregår, og hvordan den påvirkes af klimaafhængige fronter og havstrømme, skulle Dansk Åleekspedition 2014 undersøge, hvorfor ålen yngler netop i Sargassohavet, hvilken rute ålelarverne tager tilbage til Europa, og hvad åleynglen lever af på den lange rejse. Manglende viden om ålelarvers kost og behov er en væsentlig flaskehals i forhold til at kunne opfostre ålelarver i opdræt i Danmark.
Forskningsprojekter på togtet skulle blandt andet undersøge:
- Præcis, hvor ålens gyder
- Hvordan frontsystemer,dvs. områder hvor varmt og koldt vand mødes, påvirker ynglens overlevelseschancer
- Hvilke biologiske karakteristika der er i frontområder, dvs.er der varierende antalog/eller specielle typer af byttedyr i front-områderne?
- Hvordan fordelingen af plankton er på tværs af frontområderne
- Hvordan plankton-algernes produktion omsættes, dvs. hvor meget bliver ædt af de forskellige planktondyr, og hvor meget bundfældes?
- Hvad ålelarver æder (DNA-analyser af tarmindhold sammenlignet med DNA-analyser af de planktonorganismer, som de forekommer sammen med)
- Om europæiske ål og amerikanske ål hybridiserer (dvs. krydses)
- Om man kan bruge antallet af ålelarver i gydeområdet som en måde at vurdere ålebestandens samlede størrelse på
- Om ålelarver svømmer aktivt – og dermed selv kan påvirke, hvor hurtigt de kommer tilbage til Europa
- Om man kan bruge eDNA, hvor man undersøger al dna i en vandprøve, til at spore ålen og dens vandring
Yderligere beskrivelse af alle forskningsprojekter på togtet (på engelsk, PDF)
Deltagere
Togtet samlede, fordelt på 3 togtben, næsten 40 eksperter fra en bred vifte af forskningsområder fra både danske og udenlandske universiteter og institutioner. Toget blev ledet af daværende seniorforsker Peter Munk, DTU Aqua.
Liste med emailadresser på deltagere på alle togtben (på engelsk, PDF)