Krebsepest

Prøvemateriale

Så vidt muligt levende krebsdyr med sygdomstegn, men ellers døde krebsdyr på is. Alternativt kan formalin og/eller alkoholfikserede krebsdyr indsendes. Optimalt bør der indsendes både levende dyr på is sammen med formalin og alkoholfikserede individer.

Laboratorieundersøgelser

Indsendte krebsdyr kan undersøges ved vådpræparater for hyfer, histologisk for forandringer i væv, ved dyrkning og ved PCR.

Ætiologi

Krebsepest forårsages af infektion med Aphanomyces astaci, som tilhører gruppen af Oomyceter. Udseende og vækst er svampelignende, og den blev også tidligere henregnet under disse. Nyere taxonomi indordner dem under protisterne sammen med diatomerer og brunalger.

Der er tilsyneladende geografisk forskel på stammer af A. astaci med hensyn til patogenitet og optimale fysiske forhold som f.eks. temperaturoptimum.

Symptomer og patologi

I modtagelige populationer af krebs ses generelt meget høj mortalitet, op mod 100 %. Hastigheden af den akkumulerede mortalitet varierer afhængig af typen af vandsystem, temperatur og populationstæthed, men 100 % mortalitet kan ses over mange kilometer å-strækning i løbet af få uger. Inden for temperaturområdet 4-16°C vil højere temperaturer øge spredningen af sygdommen og dødeligheden.

Udbrud opdages oftest som store mængder døde krebs på bunden. Nogle af de første indikationer kan dog være observation af et større antal levende krebs ved dagslys med mistet orienterings- og koordinationsevne, blandt andet liggende på ryggen. Forekomst af makroskopiske forandringer kan variere og være lette at overse, men er som udgangspunkt små hvide pletter strækkende sig ind i muskulaturen under kutikulaen (skallen). Angrebne områder kan blive brunlige og i mere kroniske tilfælde få et melaniseret udseende strækkende sig til selve kutikulaen. Prædilektionsstedet for forandringer er bugsiden i forbindelse med den blødere hud, der forbinder de hårde dele af kutikulaen.

Epidemiologi

Agens og sygdom er udbredt i Nordamerika samt Vest- og Central Europa. Alle undersøgte arter af krebs har vist sig modtagelige, men nordamerikanske arter af krebs er som udgangspunkt resistente under naturlige forhold og vil ikke udvikle sygdom på trods af infektion. Krebsepest har været kendt i Europa siden 1860, men det tyder på, at ældre stammer af A. astaci i Europa var mindre aggressive end de stammer, der er introduceret med importerede nordamerikanske krebsearter i løbet af 1960'erne.

Selvom agens ikke er obligat parasitær under laboratorieforhold, overlever den ikke uden vært i længere tid i det naturlige miljø. Infektive stadier kan dog sandsynligvis findes i et inficeret miljø i flere uger under kolde betingelser. Udtørring, desinfektion og temperaturer lavere end -20°C og højere end 60°C er dræbende, men sporer er delvist resistente overfor antimikrobielle faktorer og kan derfor spredes via ikke-tilstrækkeligt desinficerede redskaber.

I Danmark angriber krebsepest vores naturlige art flodkrebs, der er meget modtagelig for sygdom forårsaget af A. astaci. Der har siden 1960’erne været udsat signalkrebs, som kan være bærere af A. astaci i Danmark. I 1992 blev der fundet signalkrebs, der var bærere af A. astaci i Skovse Å på Sjælland, og i 2005 blev der fundet signalkrebs i Alling Å på Djursland. Her kunne sygdommen dog ikke påvises. Efterfølgende har DTU Aqua indsamlet krebs fra en række større vandsystemer i Danmark. Vandsystemerne har vist sig hovedsageligt at huse signalkrebs, men de indsamlede krebs er ikke blevet undersøgt for krebsepest.

Forholdsregler

I dag er det forbudt at udsætte andet end flodkrebs i danske vandsystemer. Der findes dog lovligt opdræt af signalkrebs i lukkede søer. Ved køb af krebs til udsætning skal det derfor være klart, hvilken art der er tale om, og man skal undgå krebs, der betegnes som resistente overfor krebsepest, da disse ofte vil være signalkrebs.