Yellowhead Disease

Prøvemateriale

Så vidt muligt levende krebsdyr med sygdomstegn, men ellers døde krebsdyr på is. Alternativt kan formalin- og/eller alkoholfikserede krebsdyr indsendes. Optimalt bør der indsendes både levende dyr på is sammen med formalin- og alkoholfikserede individer.

Laboratorieundersøgelser

Indsendte krebsdyr kan undersøges histologisk for forandringer i væv og ved PCR for påvisning af virus.

Ætiologi

Yellowhead Disease (YHD) skyldes infection med Yellowhead Virus (YHV) = Gill-associated virus (GAV) Genotype 1 inden for genus Okavirus i familien Roniviridae, et enkeltstrenget RNA-virus. Der findes desuden genotyperne 2-6, GAV 2-6, som er fundet i Østafrika, Asien og Australien. Genotyperne 3-6 er sjældent associeret med sygdom, mens der for genotype 2 er set GAV disease med mortalitet op til 80 %.  

Symptomer og patologi

Ved sygdom ses generel bleghed af hele individet samt farveskift af leveren fra brunlig til gul. Dette bevirker, at cephalothorax (hovedet) får en gullig farve, da leveren kan ses gennem kutikulaen (skallen).

YHV kan inficere ældre individer, men hovedparten af udbrud ses i de sene juvenile stadier inden postlarvestadiet. I populationen kan ses ophør af ædeadfærd, hvorefter sygelighed indtræder efter 2-4 dage og efter yderligere 3 dage kan mortaliteten nå 100 %. 

Epidemiologi

Det er vist, at Yellowhead Virus kan være infektiv efter op til 72 timer i beluftet saltvand.  Virus kan inaktiveres ved 60°C i minimum 15 minutter eller ved 30 ppm klorin.

Yellowhead Disease Virus er udbredt i Sydøstasien og er også blevet isoleret fra opdrættede rejer i Mexico. De andre genotyper er udbredt i Sydøstasien, Østafrika og Australien. Flere arter af rejer fra genus Penaeus samt en række andre rejearter kan opfattes som modtagelige for virus. Forsøg med henblik på at vurdere modtagelighed i krebsdyr fra tempererede områder, således også danske arter, har ikke været udført.

Yellowhead Disease Virus overføres horisontalt, og det er også vist, at GAV-2 kan overføres vertikalt, men sandsynligvis udenpå æggene. Det er ikke undersøgt, hvilken betydning vektorer kan have, men det er sandsynligt, at diverse invertebrater kan fungere som mekaniske vektorer. 

I klinisk raske populationer er prævalensen af YHV typisk under 1 %, men den samlede prævalens set i forhold til alle genotyper kan være meget højere, 50-100 %. Under sygdomsudbrud stiger prævalensen i smittede populationer til op mod 100 %. 

Det vides ikke, i hvor høj grad andre typer af krebsdyr er modtagelige for YHV, men YHV kunne ikke findes i 16 forskellige arter af krabber fanget omkring rejefarme i Thailand.

Forholdsregler

Viden om forekomst af virus i importerede rejer findes ikke. Men for andre alvorlige virussygdomme hos krebsdyr (se afsnit om White Spot Disease og Taura Syndrom) foreligger information om, at importerede ferske frosne rejer kan udgøre en risiko for vilde danske krebsdyr. Det må derfor på det kraftigste frarådes at bruge importerede ferske frosne krebsdyr, specielt rejer, som agn i forbindelse med lyst- og erhvervsfiskeri i både fersk- og saltvand.

YHD er en liste 1-sygdom i henhold til bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov af hold om dyr og anmeldepligt af sygdommene.

Opstår der mistanke om YHD på et akvakulturbrug eller i et vandløb i Danmark, skal Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Team Akvakultur, tlf. 72 27 69 00 kontaktes straks.