Prøvemateriale
Hele fisk indsendes. Da enzymer i fisk er aktive ned til meget lave temperaturer, sker autolyseringsprocesser væsentligt hurtigere end i pattedyr og fugle. Materiale bør derfor altid indsendes ekspres med kurer eller ved direkte aflevering. Fersk materiale bør indsendes på is.
Indsendt materiale skal altid medfølges af oplysninger om prøveudtager, ejer, art, anamnese (sygdomshistorie) og formål med indsendelsen.
Kontakt os venligst på Diagnostiktelefonen på tlf. 25 52 05 80 (hverdage kl. 9-15) inden indsendelse af prøver.
Laboratoriemetoder/vurdering af laboratoriefund
Koi herpesvirus (KHV) vokser kun dårligt i fiskecellekulturer. Det er derfor nødvendigt at foretage PCR på gæller og nyrevæv for at påvise agens.
Ætiologi
Koi herpesvirus sygdom forårsages af koi herpesvirus, også kaldet cyprinid herpesvirus-3(KHV, CyHV-3) i familien Herpesviridiae.
Symptomer og patologi
Blandt naturligt inficerede fisk er sygdommen kun blevet observeret hos fisk tilhørende Cyprinus carpio. Det vil sige almindelig karpe, C. carpio carpio, koikarpe, C. carpio koi og spøgelseskarpe, C. carpio goi. Sygdommen er temperaturafhængig og forekommer ved temperaturer mellem 16-25ºC.
Sygdomsforløbet kan være hurtigt. Under et sygdomsudbrud vil der være forøget mortalitet. Alle aldersgrupper ser ud til at være modtagelige, men specielt yngre fisk op til 1 år bliver hårdt ramt. Fiskene bliver sløve, separerer sig fra stimen og står ved vandindtag eller siderne af dammen og gisper i overfladen. Nogle fisk kan udvise tegn på tab af ligevægten og desorientering. Der kan også forekomme tegn på hyperaktivitet. Typiske tegn inkluderer affarvning eller rødmen af huden, der også kan blive ru. Der kan være fokal eller total tab af epidermis, over- eller underproduktion af slim på hud og gæller. Der kan også ses nedsunkne øjne og blødninger i hud og ved finnebasis. Hvidlige nekroser i gællerne ofte efterfulgt af sekundær bakteriel infektion er et af de vigtigste tegn.
Histopatologien er uspecifik og variabel, men inflammation og nekrose i gæller er pålidelige træk. Der ses desuden hypertrofi i det brankiale epitelium og fusion i sekundærlamellerne og adhæsion af gællefilamenterne. Inflammation og nekroser kan også observeres i andre organer, specielt i nyren, men ogå i milt, pankreas, lever, hjerne, tarm og oralt epitel.
Epidemiologi
Sygdommen spreder sig ved kontakt mellem inficerede og ikke-inficerede fisk. Fisk, der overlever sygdommen, kan blive bærer af virus og kan i stresssituationer sprede virus. Sygdommen blev først observeret i israelsk koikarpeopdræt og er siden spredt til mange lande, herunder Danmark.
Forholdsregler
KHV er en liste 1-sygdom i henhold til bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2023 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene. Opstår der mistanke om KHV på et akvakulturbrug eller i vandløb i Danmark, skal Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Team Akvakultur, tlf. 72 27 69 00 kontaktes straks.
Gæller fra en fisk med KHV.