Epizootisk ulcerativt syndrom (EUS)

Prøvemateriale

Hele fisk og evt. små stykker af formalinfikseret muskelvæv eller organmateriale udtaget nær læsioner indsendes. Organmateriale bør altid udtages af fisk umiddelbart efter aflivning. Da enzymer i fisk er aktive ned til meget lave temperaturer, sker autolyseringsprocesser væsentligt hurtigere end i pattedyr og fugle. Materiale bør derfor altid indsendes ekspres med kurer eller ved direkte aflevering. Fersk materiale bør indsendes på is.

Indsendt materiale skal altid medfølges af oplysninger om prøveudtager, ejer, art, anamnese og formål med indsendelsen.

Kontakt os venligst på Diagnostik-telefonen, tlf. 25 52 05 80 (hverdage kl. 9-15) inden indsendelse af prøver.  

Laboratoriemetoder/vurdering af laboratoriefund

Diagnosen stiles på baggrund af de kliniske symptomer og verificeres ved histologi og dyrkning af svampen (oomyceten) på specialmedier. Endelig identifikation foretages ved PCR.

Ætiologi

Epizootisk ulcerativ syndrom (EUS) er en infektion forårsaget af oomyceten Aphanomyces invadans også kaldet A. piscicida.

Symptomer og patologi

Sygdommen er karakteriseret af pludselig høj mortalitet i vilde og opdrættede fisk.

En bred vifte af arter og størrelser er afficeret, og mange fisk udviser anormal opførsel. Store sår og dybe erosioner, der både kan forekomme på kroppen og i hovedet, kan ses i mere kroniske tilfælde. Hjernen kan blive blotlagt. Histologisk ses der forekomst af ekstensive, alvorlige, mykotiske granulomatøse forandringer og distinktive flokkulente  nekrotiske muskelfibre. Den invasive svamp kan vokse hele vejen gennem muskelvævet ind i rygraden, nyre og peritoneum. I sene stadier ses meget kompakt fibromatøs stroma indeholdende granulomatøst væv og døde hyfer. Sådanne fisk kan overleve og er ofte deforme. Ved mikroskopering af et lille stykke af muskelvæv udskåret fra et område dybt under en læsion kan der ses tykvæggede forgrenede hyfer uden skillevægge.

Epidemiologi

Som følgesygdom til EUS ses sekundære infektioner med Gram-negative bakterier. Sygdommen rammer både vilde og opdrættede fisk, specielt tilhørende genera Channa (snakeheads), Mastacembelus (elefantsnabelål), Puntious, Trichogaster (gourami), Catla, Mugil (multe), Labeo. Fisk tilhørende genera Oreochromis (tilapia), Chanos (mælkefisk) og Cyprinus (karper) er ikke eller kun lidt modtagelige. Både fisk i ferskvand og brakvand er modtagelige.

Sygdommen blev først rapporteret i Japan og i Australien i starten af 1970’erne. Sygdommen har siden bredt sig ud over hele Asien. Sygdommen er også rapporteret fra Nordamerika, og i 2007 blev den rapporteret i Afrika (Botswana).

Når sygdommen først forekommer i en population ses udbrud hvert år. EUS forekommer hovedsageligt ved temperaturer omkring 18-22°C og efter perioder med kraftigt regnvejr.

Forholdsregler

EUS er en liste 1-sygdom i henhold til bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2023 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.

Opstår der mistanke om EUS på et akvakulturbrug eller ved vandløb i Danmark, skal Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Team Akvakultur, tlf. 72 27 69 00 kontaktes straks.

Sår forårsaget af epizootisk ulcerativt syndrom (EUS).
Sår forårsaget af epizootisk ulcerativt syndrom (EUS).
Foto: Dr. Somkiat Kanchanakhan, OIE referencelaboratoriet for EUS.

Erosioner i hovedregionen forårsaget af epizootisk ulcerativt syndrom (EUS).
Erosioner i hovedregionen forårsaget af epizootisk ulcerativt syndrom (EUS).
Foto: Dr. Somkiat Kanchanakhan, OIE referencelaboratoriet for EUS.