DTU Aqua

Kystøkologi

DTU Aquas forskning i kystnære økosystemer beskæftiger sig med kystzonens struktur og økologi fra næringsstofdynamik til kystzonen som fiskeplads og produktionsområde for lavtrofisk akvakultur, det vil sige dyrkning af skaldyr og tang.

Hovedtemaer i forskningen i kystøkologi

DTU Aquas forskning i kystnære økosystemer har flere hovedtemaer:

Akvakultur af lavtrofiske arter
Vi forsker i udvikling af bæredygtig produktion i akvakultur af lavere trofiske arter (LTA), primært skaldyr og tang.
Blå biomasse
Et særligt indsatsområde for forskningen er udvikling af nye marine proteinkilder og blå biomasse.
Effekter af menneskeskabte presfaktorer i kystzonen
Presfaktorerne omfatter både diffuse faktorer som næringsstoffer og invasive arter og stedspecifikke faktorer som fiskeri og klapning (dumpning af opgravet materiale, f.eks. havneslam). Vi studerer effekter på økosystemniveau, på habitater og på nøgleorganismer.
Marine habitater i kystzonen
Vi har i vores forskning fokus på både sammensætning og genopretning af marine habitater samt betydningen af dem for biodiversitet og levested for fisk.
Invasive arter
Vi forsker både i invasive arters spredning, deres effekter i kystzonen, og hvordan de kan bekæmpes gennem udnyttelse.

Hvorfor forsker vi i kystøkologi?

Danmark har 8.750 km kystlinje, og de kystnære områder har stor betydning som naturområder, erhvervsmæssigt og rekreativt. Derfor er det vigtigt, at der forskes i, hvordan man kan udnytte den meget produktive kystzone bæredygtigt, og hvad menneskelige påvirkninger og klimaændringer betyder for de kystnære økosystemer.

Hvad bliver forskningen brugt til?

Resultaterne af DTU Aquas forskning i kystnære økosystemer anvendes især til rådgivning af myndigheder som kommuner, ministerier og EU, som er involveret i forvaltning af kystområderne eller fiskeriet. Desuden anvendes forskningsresultaterne af lokale aktører som erhvervene, fritidsfiskerne og andre med interesse i kystzonen.

Hvordan forsker vi?

Forskningen i kystøkologi gennemføres både i landbaserede klækkerier og laboratorier, som feltstudier til havs og som dynamisk og statistisk modellering. Forskning har et anvendelsesorienteret udgangspunkt. Forskningen er opdelt i to forskningsgrupper: ”Bæredygtig ressourceudnyttelse” og ”Miljøeffekter og habitater”.