Fiskebestandes dynamik og forvaltning

Fiskearters udbredelse og produktivitet påvirkes markant af menneskelige aktiviteter og klimatiske og miljømæssige forandringer.

De mange samtidige belastninger af de akvatiske økosystemer gør det helt centralt, at forvaltningen af dem er fleksibel og økosystembaseret. Økosystembaseret forvaltning er en integreret tilgang, hvor hele økosystemet og alle typer påvirkninger indgår i beslutningerne om forvaltningen, der skal beskytte økosystemet og sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Hvordan overgangen til økosystembaseret fiskeriforvaltning konkret skal gennemføres, er en stor videnskabelig og samfundsmæssig udfordring og et hovedfokus for DTU Aquas forskningsområde ’Fiskebestandes dynamik og forvaltning’.

En af de centrale udfordringer er at forene fiskeriforvaltning med bredere naturbeskyttelsesmål. En anden er at håndtere mangel på data, særligt for kystnære habitater, sårbare økosystemer og habitater samt fiskebestande, der ikke indgår i det kommercielle fiskeri. Derudover vil ønsket om i stigende grad at anvende lukning af havområder som et værktøj i forvaltningen sandsynligvis komme i konflikt med traditionel rådgivning om udnyttelse af fiskebestande. Det kalder på nye løsninger, der både er økologisk velbegrundede og anvendelige i beslutningsprocesser.

Forskningsområdet ’Fiskebestandes dynamik og forvaltning’ udvikler statistiske og mekanistiske modeller for marine fiskebestande, som indgår i det kommercielle fiskeri. Vi har solid og lang erfaring i at vurdere bestande, uanset om der er få eller mange data om bestanden til rådighed.

Vores arbejde kombinerer modeller, statistisk dataanalyse og feltstudier for at håndtere de komplekse udfordringer, der er inden for fiskeriforvaltning og naturbeskyttelse. I analyserne integrerer vi økologiske processer, f.eks. interaktioner mellem arter, relationer mellem arter og habitater samt miljøforandringer, og vi kvantificerer usikkerhederne for at sikre, at vores rådgivning til myndighederne er robust.

Flerartsmodeller

Flerartsmodeller inddrager flere arter samtidig, deres indbyrdes interaktioner og fødenettet, frem for at vurdere status for én enkelt fiskebestand ad gangen. Et eksempel er modeller af relationer mellem rovdyr og byttedyr. Vi videreudvikler løbende flerarts‑ og fødenetmodeller ved at forbedre anvendeligheden, gennemsigtigheden og integrationen af biologiske drivkræfter. Det skaber grundlaget for udvikling af flerartsreferencepunkter, der kan hjælpe fiskeriforvaltningen fra at have fokus på enkeltbestande hen imod en økosystembaseret tilgang.

Rumlige og tidslige modeller og værktøjer

Rumlige og tidslige modeller beskæftiger sig med fiskebestandes bevægelser i havet, sammenhænge mellem havområder og ændrede udbredelsesmønstre over tid. Denne viden anvendes bl.a. til at understøtte rådgivningen om anvendelse af havområder, f.eks. beslutninger om lukninger af områder og andre former for menneskelig anvendelse af havet. Vores arbejde omfatter også sårbare arter og arter, der kun er få data om, samt samkøring af forskellige rumlige datakilder, såsom feltundersøgelser, data fra fiskeriet, oceanografiske data og habitatkort.

Evaluering af forvaltningsstrategier

Forvaltningen af fiskerier og marine økosystemer skal evalueres for at vurdere, om resultaterne svarer til intentionerne. Derfor udvikler og anvender vi skræddersyede evalueringer af forvaltningsstrategier til at undersøge afvejninger og usikkerheder i fangststrategier, lukninger af havområder og forandringer i økosystemerne. Dette omfatter udvikling af dynamiske referencepunkter, der afspejler forhold, som påvirker produktiviteten i fiskebestandene, f.eks. klima, kvalitet af habitater, fiskenes populationsstruktur og forbindelser mellem forskellige populationer.

Kystnære fisk og deres habitater

Kystnære marine habitater er vigtige opvækst- og fødesøgningsområder for mange fisk. Vi undersøger de miljømæssige og økologiske drivkræfter, der former kystøkosystemer, samt deres forbindelser til de åbne havområder. Det omfatter analyser af, hvordan økosystemprocesser kan forbedre forståelsen og forvaltningen af fiskebestande, så det begrænsede areal i kystområderne og de levende ressourcer ikke overudnyttes. Data om fisk i kystområder er dog ofte sparsomme. Derfor undersøger vi, hvordan data fra trawlundersøgelser, fiskerier, citizen science og visuelle teknologier kan anvendes til at følge udviklingen. Vi anvender også historiske datasæt til at håndtere shifting baselines, dvs. at opfattelsen af ’normal naturtilstand’ ændrer sig over tid.

Forskningsområdet ’Fiskebestandes dynamik og forvaltning' er blandt de førende inden for udvikling og evaluering af operationelle værktøjer som flerartsmodeller, prognosemodeller, referencepunktsrammer, fangstkontrolregler og værktøjer til beslutningsstøtte. Vi udvikler også statistikværktøjer i R til bl.a. bestandsvurderinger, evaluering af forvaltningsstrategier og modeller for bestandsbevægelser.

Internationalt bidrager vi til en bred vifte af arbejdsgrupper under ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) og rådgivende organer på globalt (FAO ), europæisk og regionalt niveau (HELCOM ). Vores arbejde understøtter implementeringen af EU’s fælles fiskeripolitik, den økosystembaserede forvaltningsdagsorden og mere generelt EU’s arbejde med fiskeri og vandmiljø.

Nationalt leverer vores forskning rådgivning til myndigheder – primært Miljøministeriet – gennem modeludvikling, evaluering af referencepunkter, scenarieanalyser, tematiske redegørelser og anbefalinger. Derudover er dialog med interessenter og formidling af data, analyser og indsigter til bredere målgrupper en central del af forskningsområdet, bl.a. gennem hjemmesiden fiskepleje.dk .

Eksternt samarbejde

Forskningsområdet ’Fiskebestandes dynamik og forvaltning’ er stærkt engageret i forskningssamarbejde med nationale og internationale forskningsmiljøer, særligt i EU, Skandinavien og USA, men også i mindre omfang med lande som Tanzania, Australien og New Zealand. Samarbejdet foregår gennem projekter og arbejdsgrupper, blandt andet via internationale rådgivende organer som ICES‑FAO‑workshops.

Internt samarbejde

Internt på DTU Aqua samarbejder vi primært med følgende forskningsområder:

• Populationsgenetik
• Modellering af akvatiske økosystemer
• Fiskebiologi
• Populationers dynamik og bestandsvurderinger.