DTU Aquas forskning i marine levende ressourcer beskæftiger sig med bæredygtig udnyttelse af fiske- og skaldyrbestande. Vi vurderer mængden og udbredelsen af fisk og andre kommercielt relevante arter i havet og ser på størrelses- og aldersfordelingen i de enkelte bestande.
Hovedtemaer i forskningen i marine levende ressourcer
DTU Aquas forskning i marine levende ressourcer undersøger fiskenes længde, vægt og alder, og ofte også køn og modenhed. Til disse formål anvender vi data fra fiskeriet og fra videnskabelige togter, som på denne måde laves om til estimater for udviklingen i bestandenes størrelse og biomasse, individernes gennemsnitlig vækst, reproduktion og dødelighed.
Vi udvikler løbende metoder til at indsamle og behandle data for at kunne beskrive fiskebestandenes tilstand og udvikling ud fra de bedst mulige oplysninger. Vi udvikler tillige metoder og redskaber til at monitere og analysere bestandene. Endelig udvikler vi statistiske modeller, der kan analysere og forudsige bestandenes udvikling, og i hvilken grad disse bestande kan udnyttes.
Vi udvikler eksperimentelle og modelbaserede metoder til ophjælpning af lokale marine fiskebestande, herunder:
Forskningen i marine levende ressourcer har fem hovedtemaer:
-
Kortlægning af arter og bestande
-
Analyser af bestande og statistiske metoder til at vurdere bestande
-
Metoder til at identificere bestandene
-
Udvikling og forbedring af moniteringsmetoder for både habitater og bestande
-
Modeller til fiskeriforvaltning
Hvorfor forsker vi i marine levende ressourcer?
Det overordnede mål for DTU Aquas forskning i marine levende ressourcer er at være med til at sikre en bæredygtig udnyttelse af økologisk og kommercielt vigtige fiske- og skaldyrbestande. Fiskeriet er afhængigt af, at der er fisk og skaldyr nok i havet både nu og i fremtiden, og et varieret dyreliv i havet er en forudsætning for at leve op til vores forpligtelser i forhold til at sikre en mangfoldig natur.
De konkrete mål for forskningsområdet er derfor at kunne vurdere og forudsige hvor mange fisk, der er i havet, hvor de befinder sig og hvordan de bevæger sig rundt. Vi udvikler metoder og analyser, der sætter os i stand til dels at estimere hvor mange fisk af en given bestand, der er i havet, dels at vurdere udviklingen i bestandene. Til disse formål udvikler vi statistiske modeller for bestandenes størrelser og rumlige udbredelse i havet.
Oplysninger om fiskebestande og mængder og arter, der bliver fanget, stammer fra landingsstatistikker, fiskernes logbøger med oplysninger om arter, mængder og områder, stikprøver fra fiskeriet indsamlet af DTU Aqua i havne og om bord på fiskefartøjer og fra DTU Aquas videnskabelige togter. Data kan være køn, alder, størrelse, modenhed, genetiske forhold osv. og bliver anvendt til at kunne identificere bestandene og alderssammensætningen i disse.
Hvad bliver forskningen brugt til?
Forskningen bliver brugt til at rådgive om, hvor meget en bestand kan tåle at blive fisket ud fra en biologisk synsvinkel og sikre, at der ikke fiskes mere, end bestandene kan udvikle sig bæredygtigt.
Forskningen danner således grundlag for DTU Aquas rådgivning til danske og internationale myndigheder på fiskeriområdet. Vores primære kunder er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og EU.
På kort sigt er formålet at rådgive om den aktuelle situation og om fiskerimuligheder for de enkelte bestande, og dermed om fastsættelse af bæredygtige fiskekvoter. I et lidt længere perspektiv bidrager forskningen til analyser af udviklingen i bestandene, og resultater fra forskningen indgår desuden i modeller af forvaltningssystemer, der beskæftiger sig med forvaltning af hele økosystemer, en økosystembaseret forvaltning.
Forskningen bidrager til at fiskeriforvaltningen kan ske ud fra en økosystembaseret synsvinkel inden for rammerne af EU’s havstrategidirektiv, revisionen af EU’s fælles fiskeripolitik og analyser af virkningen af fiskeri og af forvaltningen (konsekvensvurderinger).
DTU Aqua har et udstrakt samarbejde med fiskerierhvervet og fritidsfiskere i forbindelse med dataindsamling og implementering af nye forvaltningstiltag, fx gennem fuldt dokumenteret fiskeri og rådgivning om fangstkvoter.